Giv kroppen tid – og dig selv lidt ekstra omsorg

Gode råd og nyttig viden efter din Totum behandling

Her finder du nogle enkle råd, der kan hjælpe dig med at få mest muligt ud af behandlingen. Du kan også læse om reaktioner, både fysiske og følelsesmæssige, der ofte kan opstå i dagene efter en session.

Efter briksen – mærk efter og giv dig selv tid

En kropsterapibehandling stopper ikke nødvendigvis, når du rejser dig fra briksen. Tværtimod begynder kroppen ofte først for alvor at arbejde bagefter. Det er her, forandringerne folder sig ud – i dit eget tempo og på din egen måde.

Mange oplever, at både krop og følelser reagerer efter en behandling. Det kan føles nyt, intenst eller uventet, men det er alt sammen en del af kroppens måde at finde balance og slippe det, der ikke længere skal holdes fast i.

Kroppen husker – og den slipper i sit eget tempo

Det er ikke unormalt at mærke ømhed, træthed, let uro eller følelsen af at være lidt “tømt” i dagene efter en behandling. Måske kommer der følelser op, du ikke havde forventet – eller måske får du bare en dyb trang til ro. Det hele er helt naturligt.

Kroppen har sit eget sprog, og når den får lov at tale, kan gamle spændinger og følelser komme til overfladen. Det er en del af den proces, hvor noget slipper, og noget andet begynder at lande.

Støt dig selv med ro og omsorg – og lidt ekstra vand

Efter behandlingen er det en god idé at give dig selv lidt ekstra opmærksomhed. Drik gerne rigeligt med vand, da kroppen kan være i gang med at udskille affaldsstoffer. Giv plads til hvile, små pauser eller måske bare lidt færre planer.

Hvis du har en arbejdsdag foran dig, så vær nænsom i din måde at være i den på. Gå med det, kroppen fortæller dig – ikke imod.

Du reagerer, som du skal

Nogle mærker meget, andre mærker næsten ingenting. Begge dele er helt okay. Din krop arbejder på sin egen måde, og din oplevelse er unik. Det vigtigste er, at du giver den lov til at gøre sit arbejde – uden at dømme eller presse dig selv.

Giv slip på tanken om, at noget skal være på en bestemt måde. Bare vær med det, der er – og vid, at din krop er på vej i den rigtige retning.

“Tag det første trin baseret på tro. Du behøver ikke se hele trappen, tag bare det første trin” – Martin Luther King

Når kroppen reagerer – under og efter kropsterapi

Under eller efter en Totum kropsterapi-behandling kan der opstå forskellige fysiske og følelsesmæssige reaktioner. Det er helt normalt og et udtryk for, at kroppen er i gang med at bearbejde og slippe det, vi har arbejdet med. Disse reaktioner er ikke farlige eller forkerte – tværtimod. De er en del af kroppens naturlige helingsproces og viser, at noget er i bevægelse. Det bedste du kan gøre, er at give dig selv tid og ro til at være med det, der opstår.

Snurren i kroppen

Når gamle spændinger slipper, opstår der en øget blod gennemstrømning. Hermed øges optagelsen af ilt og næring i cellerne. Denne proces kan mærkes som en snurren.

Rystelser

Når kroppen retter op på sig selv / regulerer sig selv, kan der forekomme rystelser

Svimmelhed

Når man arbejder dybt med åndedrættet, frigives der flere affaldsstoffer end normalt, og når disse går blodbanen, kan du opleve en kortvarig svimmelhed.

Kilden

Overfladiske muskulære spændinger kan mærkes som kilden.

Sved

Den øgede blodgennemstrømning kan aktivere klientens stofskifte og fremkalde sved.

Brændende fornemmelse

Når der opstår gennemstrømning i nervesystemet, kan det mærkes som brændende fornemmelser.

Kløe

Kløe kan forekomme når der opstår gennemstrømning i nervespidserne.

Kramper

Oftest opstår kramper, når musklen afspænder sig selv ved sammentrækning. Det kan dog også skyldes væske­mangel.

Hyper ventilation

Når du får kontakt til en psykisk blokering uden en egentlig forløsning, kan det udløse hyper ventilation (du prøver at forløse).

Hvis du mærker nogle af de reaktioner, der kan opstå under og efter en behandling, så prøv at give dig selv lov til bare at være med dem – så godt du kan. Jeg ved af egen erfaring, hvordan det kan føles, når kroppen begynder at slippe noget, og der opstår forandringer både fysisk og følelsesmæssigt. Det er helt naturligt.

Hvis du har brug for at vende det, der dukker op – eller blot har brug for lidt støtte undervejs – er du altid velkommen til at kontakte mig.

Efter en Totum behandling kan din krop reagere på forskellige måder – og det er helt naturligt. I denne PDF finder du nogle enkle råd og information om typiske efterreaktioner, så du kan give din krop ro og støtte i dagene efter behandlingen

Download Download Hent PDF