Mærk kroppen. Find roen. Kom tættere på dig selv.

Kropsterapi på Lolland

Stress, spændinger, smerter eller manglende energi?
Giv dig selv tid og plads til at mærke kroppen. Hos Nakskov Kropsterapi tilbyder jeg nærværende Totum kropsterapi med fokus på dig og dine behov.

Zarah fra Nakskov Kropsterapi i gang med behandling i klinikrum med rolig belysning og anatomiplakat

Kvinden bag Nakskov Kropsterapi

Jeg hedder Zarah, og det er mig, du møder hos Nakskov Kropsterapi.

Som uddannet TOTUM Kropsterapeut brænder jeg for at skabe et trygt sted, hvor du kan lægge hverdagens tempo fra dig for en stund og rette opmærksomheden mod dig selv og din krop.

Jeg møder dig dér, hvor du er, med nærvær og nysgerrighed. Behandlingen tager udgangspunkt i det, du mærker, og der er plads til både kroppen, åndedrættet og din oplevelse.

Mit ønske er, at du går herfra med en større fornemmelse af kontakt til dig selv og din krop.

Zarah signatur

Når kroppen fortæller sin historie

Hos Nakskov Kropsterapi møder jeg mennesker, der oplever stress, indre uro, spændinger, fysiske smerter eller en følelse af at være kommet lidt væk fra sig selv. Måske kan du genkende noget af det.

Uanset hvad du står med, er du velkommen her. Jeg skaber et trygt og nærværende rum, hvor der er plads til at lande, mærke efter og være nysgerrig på det, du oplever i kroppen.

Kropsterapi med fokus på dig

Jeg tilbyder Totum kropsterapi i Nakskov, hvor vi arbejder helhedsorienteret med kroppen og din oplevelse af at være i den.

Kropsterapi kan være relevant for dig, som ønsker støtte til at:

  • arbejde med kropsbevidsthed og åndedræt
  • bearbejde stress og angst
  • løsne spændinger og smerter i kroppen
  • undersøge gamle traumer og handlemønstre
  • skabe mere ro i en travl eller presset hverdag

Hvad er Totum Kropsterapi?

Totum Kropsterapi er en helhedsorienteret kropsterapeutisk behandlingsform, hvor kroppen betragtes som en helhed. Behandlingen kan blandt andet kombinere massage, akupressur, zonetryk og åndedræt.

Hos mig tager behandlingen udgangspunkt i dig og det, du mærker. Gennem kropsbehandling, åndedræt og nærvær kan vi sammen undersøge, hvordan du oplever din krop, og hvad der fylder i dit liv. Det handler ikke kun om kroppen som noget fysisk. Det handler også om at skabe plads til at mærke efter, blive mere bevidst om dig selv og være nysgerrig på de mønstre, du oplever i din hverdag.

Måske længes du efter at…

  • mærke mere ro og nærvær i kroppen
  • opleve mindre spænding og ubehag i kroppen
  • blive mere opmærksom på dine egne behov og grænser
  • føle dig lettere og mere i balance
  • mærke dig selv tydeligere og blive klogere på det, du oplever i kroppen

Jeg møder dig med nærvær, ro og nysgerrighed og tilpasser behandlingen til dig. Her er der ikke noget, du skal præstere eller leve op til – kun et rum, hvor du kan være med det, der er.

“At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv” – Søren Kierkegaard

Kropsterapi kan være for dig – uanset hvor du er i livet

Mange opsøger kropsterapi, fordi de oplever stress, spændinger, uro i kroppen eller en hverdag, hvor der ikke rigtig er plads til at trække vejret og finde ro. Måske føler du dig ofte på overarbejde, har svært ved at koble fra eller oplever, at kroppen reagerer på en måde, du ikke helt forstår.

Du behøver ikke have et bestemt problem for at komme til kropsterapi. Nogle har brug for støtte i en svær periode, mens andre ønsker at komme tættere på kroppen og blive mere opmærksomme på egne behov, grænser og signaler.

Hos Nakskov Kropsterapi tager behandlingen udgangspunkt i hele dig – både det fysiske og det, der fylder mentalt eller følelsesmæssigt. Kroppen kan reagere på ting, vi ikke altid selv er bevidste om, og gennem arbejdet med kroppen kan vi sammen undersøge mulige sammenhænge mellem det, du mærker fysisk, dine tanker og følelser og den livssituation, du står i.

For nogle handler det om at finde mere ro i en travl hverdag. For andre handler det om at få større kropsbevidsthed eller blive tydeligere på egne behov og grænser. Uanset hvad der bringer dig ind ad døren, møder jeg dig med nærvær, ro og respekt for det sted, du er i livet.

Kropsterapi kan være relevant for dig, hvis du oplever:

  • Stress, udmattelse eller en presset hverdag
  • Angst, indre uro eller tankemylder
  • Spændinger og smerter i kroppen
  • Søvnproblemer eller svært ved at finde ro
  • Lavt selvværd eller svære følelser
  • Manglende energi og overskud
  • Følelsen af at være fastlåst eller overvældet
  • Sorg, krise eller større livsforandringer
  • Spændinger i nakke, skuldre eller ryg
  • Hovedpine eller migræne
  • Udfordringer med åndedrættet
  • Et ønske om større kropsbevidsthed og mere nærvær

Andre har lagt sig på min briks – her er hvad de siger

Flere af mine klienter har valgt at dele deres ærlige oplevelser med kropsterapi hos mig – om hvordan det har været at ligge på briksen, og hvad behandlingen har sat i gang hos dem.

Måske finder du noget genkendeligt i deres historier. Måske bliver du nysgerrig. Uanset hvad håber jeg, at deres ord kan give dig et lille indblik i, hvad du kan forvente, når du træder ind ad døren hos Nakskov Kropsterapi.

“Det var en super god og professionel terapi, jeg vil bestemt anbefale at prøve”

“En fantastisk kropsterapi! Udover en dygtig faglighed i selve behandlingen, blev jeg også mødt med en yderst empatisk, varm og givende modtagelse både inden, under og efter behandlingen, som gjorde jeg følte mig veltilpas, afslappet og mødt lige der, hvor jeg står i livet. Kan kun give min bedste anbefaling herfra.”

“Tak for en helt fantastisk behandling I dag Zarah. – Du er så behageligt et menneske. Meget rolig og nærværende. Jeg nyder at komme til behandling hos dig. Du er meget professionel og allerede rigtig dygtig. Som om du kan se hvor ens udfordringer er. Jeg er meget tryg i dit selvskab. Også selvom en behandling kan udforme sig i at kroppen fortæller ting. Som man slet ikke havde regnet med. Dette kræver meget at få frem. Men bestemt også meget at kunne være i Som behandler. Dette må man sige at du kan klare. Jeg ser så meget frem til næste behandling. – Tak for dig. Du er en gave til folk. Hvis de tør åbne og arbejde med sig selv. Jeg er SÅ klar til næste behandling.”